Zididada er en dansk popgruppe, der blev dannet i 1997 af Jimmy Colding og Danny Linde. Gruppen har opnået popularitet med sange som “Zididada Day”, “Walking On Water” og “Happy Fool”, ligesom de stillede op med sangen “Prinsesse” til Dansk Melodi Grand Prix 2004 og fik en andenplads.
Deres seneste album Fix Your Heart udkom i foråret 2013. Herefter udkom singlen “Lå Lå Lå” i 2017 – og blev i 2019 efterfulgt af singlerne “Pir i byen” og “Digital Total ‘Kærlighed'”. I sommeren 2017 blev hittet “Zididada Day” remixet af Cutfather og HYDERATE til P4-programmet “Take Off”.