Malene Mortensen er en af de mest prominente, danske jazzsangere med et ekstraordinært CV. Hun har turneret I det meste af verden, og har indspillet under eget navn siden 2003.
Fra begyndelsen af karrieren har hun arbejdet sammen med store musikere som Niels-Henning Ørsted Pedersen, Alex Riel, Chris Potter, Mike Stern, Avishai Cohen, Christian Sands, Terreon Gully, Chad Wackerman, Adam Rogers, Niels Lan Doky o.m.a.
Malene er en artist af internationalt format; hun har passeret stadiet med ungdommelig weltschmerz. I dag omfavner og udtrykker hun også alt det positive, hvilket ikke altid er lige så nemt, som det lyder.
Malene Mortensen har optrådt på jazzscener I stort set alle europæiske lande, Mellemøsten, USA, Australien og store dele af Asien med sin egen trio, big bands eller som featured solist.