Hotel d'Angleterre

Københavns fineste

Grunk Event & Firmajulefrokost er superstolte af, igen i 2024, at kunne invitere til Firmajulefrokost på Nordeuropas mest eksklusive hotel, Hotel d’Angleterre i København. Grundlagt i 1755, er d’Angleterre en af Københavns mest berømte bygninger.

En kærlighedsaffære mellem den unge franske tjener Jean Marchal og datter af hoffets køkkenchef, Maria Coppy resulterede i at de sammen åbnede en restaurant på Københavns fineste adresse, Kongens Nytår. Maria Marchal døde i en alder af kun 32 år, og et par år senere døde Jean Marchal, 44 år gammel. Inden da nåede han atter at blive gift og hans enke drev hotellet videre indtil 1789, hvor hun solgte det til tyske Gottfried Rau, som omdøber hotellet til det nuværende Hotel d’Anlgeterre, der i øvrigt betyder ”England Hotellet”.

Mere end 265 års historie

I mere end et kvart årtusinde har d’Angleterre videreført grundlæggerens talent og sans for stil, luksus, komfort og gæstfrihed. Hotellet har dannet ramme om mange legendariske begivenheder og set besøg af endnu flere store og prominente personligheder. Det var f.eks. på d’Angleterre at Ditlev Monrad i 1849 præsenterede sit forslag til en ny forfatning og navne som H.C. Andersen, Michael Jackson, Madonna og Bill Clinton, for blot at nævne et par stykker, har boet på Københavns Grand Palais.

 

Hotel d’Angleterre var et af verdens første luksus-hoteller og anerkendes den dag i dag stadig som et af verdens absolut fineste 5-stjernede hoteller. Hotellet har haft til huse bag de nuværende mure siden genopbygningen efter en altødelæggende brand i 1795. Siden er hotellet blevet udvidet og moderniseret flere gange. Fra 1875 – 1878 blev bygningen forlænget og et to-etagers baghus, i dag kendt som Louis XVI salen blev tilføjet. I 1902 blev hotellets glassal indrettet med marmorsøjler, skulpturer og store palmer. Palmesalen hvor utallige store fester, inkl. Grunk Events Firmajulefrokoster er blevet holdt, var en realitet.

 

Under besættelsen havde tyske officerer indtaget hotellet og gjort det til deres hovedkvarter, hvilket naturligt sled på den gamle bygning, som efter krigen trængte til grundig restaurering. Det blev en både lang og bekostelig affære, som stadig stod på 10 år senere, da hotellet kunne fejre 200 års jubilæum.

d'Angleterre i dag

Fra 50’erne og flere årtier frem levede hotellet en omskiftelig tilværelse med skiftende ejere, så hotellet fremstod endnu engang slidt da den nuværende ejer, Remmen Fonden i 1993 overtog hotellet. Med den største respekt for d’Angleterres stolte historie lagde Hr. og Fru Remmen en ambitiøs plan for hvordan hotellet igen kunne fremstå som et af verdens førende luksushoteller.

I 1996 indviede de d’Angleterre Spa & Fitness med Skandinaviens største hotel-swimmingpool og i 2001 forærede Hr. Remmen Palmehaven et nyt glas-mosaiktag bestående af ikke mindre end 30 ton, og hundrede tusindvis, farvestrålende glasmosaikker.

Fra maj 2011 og to hele år frem lukkede Remmen Fonden hotellet ned, for at udføre den mest gennemgribende hotel-restaurering i dansk historie. I maj 2013 kunne Hotel d’Angleterre igen slå dørene op, som et genfødt Grand Palais, som med al sin luksus, storhed, elegance og historie i kombination med nye og topmoderne faciliteter og tilbud tiltrækker raffinerede gæster fra hele verden. Året efter, i 2014, modtog Restaurant Marchal en velfortjent Michelin-stjerne.

Jul på Den Hvide Dame

Siden julen 1995 har afsløringen af årets juleudsmykning på Hotel d’Angleterre nærmest været definitionen på Julens komme i København. År efter år tiltrækker det tusinde af mennesker på Kongens Nytorv, når den smukke og eventyrlige udsmykning vises frem for første gang.

 

Det var samtidig på Hotel d’Angleterre at den klassiske juledessert Risalamande blev opfundet. Ifølge historien blev risalamande opfundet ved et tilfælde, en sen nattetime, da kokken skulle servere dessert for de fine gæster. Han havde kun en rest kold risengrød tilbage, så han tilføjede nogle mandler og fandt på et fransk navn – og voila: ‘Ris a la Mande’var opfundet og det understreger vel blot at julen og d’Angleterre hænger uløseligt sammen.

 

På samme måde hænger Grunk Event & Firmajulefrokost og Hotel d’Angleterre også sammen.

 

Vi har afholdt eksklusive firmajulefrokoster og et utal af andre eksklusive fester, intim-koncerter mv. i Palmesalen lige siden hotellet slog dørene op i sin nuværende form. Med fantastiske rammer, legendarisk historie, uovertruffen service og et køkken i den absolutte super-liga, er det ikke uden grund at Hotel d’Angleterre er blandt vores allermest populære venues. Vi oplever igen og igen at vores kunder ønsker at komme tilbage år efter år, og derfor ofte booker op til 1,5 år forud.

 

Så hvis du ønsker at forkæle dig selv og dine kolleger eller medarbejdere med det ypperligste København – eller Danmark – kan tilbyde, skal du nok ikke vente for længe.

 

Jul på d'Angleterre i 2024

Grunk Event Firmajulefrokost tilbyder igen i 2024 en Elegant firmajulefrokost på d’Angleterre.

Oplev det ypperligste indenfor mad og faciliteter, sammen med Sanne Salomonsen, Ida Corr, Martin Brygmann og de fantastiske Stagebreakers.

Læs mere og se ledige datoer ved at klikke på knappen til højre

Stemningsbilleder fra Hotel d'Angleterre

GODT NYTÅR

Vi ses til flere event(yrlige) oplevelser i 2023

VELKOMMEN I 2023

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Vi er ved at lægge sidste hånd på det store FIRMAJULEFROKOST PROGRAM FOR 2023, og vi åbner salget d. 1 februar kl. 10.00

 

Hvis du vil være sikker på at høre om vores mange spændende julearrangementer i 2023, så tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at klikke på knappen herunder. 

Kontakt os

Vi sidder altid klar ved telefonerne for at hjælpe dig med at vælge det helt rigtige julefrokost-arrangement for dig og din virksomhed.

 

Skulle vi ikke tage telefonen er det nok fordi vi har rigtig travlt og så kan du evt. sende os mail på mail@grunkevent.dk Så kontakter vi dig hurtigst muligt

Grunk Event Firmajulefrokost 2024

København

København

Copenhagen Marriott
Hotel

København

Radisson Blu Scandinavia

København

Charlottehaven

København

Comwell
Kolding

Kolding

Helnan
Marselis

Aarhus

Scandic Silkeborg

Silkeborg