Lars Pedersen, der er bedre kendt under Chief 1, er en dansk sanger, sangskriver, musikproducer, DJ, rapper, manager og artist. Hans far, var trommeslager og opvæksten i Tårnby på Amager var præget af masser af popmusikalske inspirationer.
I 1984 dannede brødrene Per Pedersen (MC Dee Pee, f. 1965) og Lars Pedersen (Chief 1, f. 1970) Rockers By Choice, en dansk hiphop gruppe. Sammen med bl.a. MC Einar udviklede Rockers By Choice en dansksproget hiphop og rap, der fik sit gennembrud med albummet Opråb til det danske folk (1989). Med sine samplinger, energimættede koncerter og politiske tekster, der udtrykte gruppens identifikation med hiphop-kulturen, blev Rockers By Choice et vigtigt indslag i dansk musikliv. I 1996 udgav de albummet De 5 på flugt.
Sammen med den anerkendte sangskriver og arbejdsmakker, Remee Jackson, stiftede Chief 1 i 2012 det verdensomspændende songwriting label RE:A:CH.
Selskabet repræsenterede nationale og internationale artister, til hvem de producerede sange, og samtidigt fungerede de som et succesfuldt og uafhængigt songwriting og artist label.